KLIMAREGNSKABER

Et klimaregnskab er et regnskab, som viser, hvor meget en bestemt aktivitet påvirker klimaet. Det kan være en produktion, et forbrug, en transport, en underleverandør, en affaldshåndtering eller en samlet udledning af ”klimagasser” (drivhusgasser) fra en virksomheds aktiviteter.

Et klimaregnskab kaldes også ofte for et CO2-regnskab, men det er lidt misvisende, da der er mange andre gasser end CO2, der påvirker klimaet. I praksis omregnes det hele til CO2-ækvivalenter (CO2E), så man kan få et samlet tal for udledningen af drivhusgasser fra en aktivitet eller virksomhedens samlede aktiviteter. Med det tal kan man sammenligne sig med andre, og man kan arbejde på at nedbringe sin udledning af drivhusgasser.

Når man som virksomhed har et klimaregnskab og en målsætning om at reducere påvirkningen af klimaet i et nærmere angivet omfang, så må man gerne markedsføre sig med, at man tilstræber at nå denne reduktion. Men kun hvis man har en handlingsplan for reduktionen, hvori det er tydeligt, hvordan man vil opnå reduktionen. Handlingsplanen skal desuden verificeres af en uafhængig instans – for eksempel Dammand Consult. Se mere herom under ydelsen ”Miljømarkedsføring”.

Vil en virksomhed fortælle, at de har nedbragt deres udledning af drivhusgasser med en bestemt mængde eller procentdel i en given periode, skal perioden angives, og det skal kunne dokumenters med klimaregnskaber både før og efter. Det kan Dammand Consult hjælpe til med.

Hvis en virksomhed bruger udsagn i markedsføringen, der indikerer, at virksomheden eller en bestemt aktivitet slet ikke udleder drivhusgasser, som for eksempel ”CO₂-neutral”, skal beregningen af den samlede udledning af drivhusgasser fra virksomheden eller aktiviteten, der markedsføres, vise, at udledningen af drivhusgasser er nul.

1. januar 2024 trådte EU-direktivet CSRD i kraft, og herefter er det et lovkrav for de fleste større virksomheder (og mange af dem, der skal levere til de største virksomheder), at de skal lave klimaregnskaber for deres virksomheds aktiviteter (se ydelsen ”ESG-rapportering”).

Der er i dag en række standarder og guidelines, som man kan bruge, når man vil lave sit klimaregnskab. Og der er ordninger, som man kan tilmelde sig, hvis man vil forpligte sig til at reducere den klimapåvirkning, som virksomhedsaktiviteter afstedkommer. Dammand Consult kan hjælpe til med at udpege de rette vejledninger og ordninger og tage dem i anvendelse.

I Dammand Consult foretrækker vi at bruge Klimakompasset til at beregne en virksomheds klimapåvirkning. Beregningsmodellen i Klimakompasset bygger på GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol), som er en internationalt anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2E-udledning (se forklaring ovenfor). GHG-protokollen anbefales blandt andet af EU Kommissionen.

Med Klimakompasset kan man også lave fremskrivninger af sin virksomheds udledning af drivhusgasser og sætte mål (og handlinger) for reduceringen heraf ved hjælp af SBT-standarden (Science Based Targets), som mange danske virksomheder i dag har forpligtet sig til at følge, og som er implementeret i Klimakompasset.