Din hjælp til den 
grønne omstilling

ESG RAPPORTERING

Et nyt direktiv (CSRD) er vedtaget af EU Kommissionen. Forkortelsen CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Direktivet betyder for mange virksomheder, at de skal lave årlige ESG-rapporteringer. ESG er en forkortelse for Environment, Social and Governance.

CSRD skal efterleves af alle virksomheder i EU med mere end 500 ansatte fra 1. januar 2024, hvilket i praksis betyder, at virksomhederne skal lave deres ESG-rapporteringer fra og med regnskabsåret 2024 med indberetning og offentliggørelse senest i 2025.

I 2026 skal også store virksomheder, der opfylder to af følgende tre krav: over 250 ansatte, 40 mio. euro i omsætning og 20 mio. euro i aktier, indberette for regnskabsåret 2025.

I 2027 skal også børsnoterede SMV’er indberette for regnskabsåret 2026, og i 2029 skal også virksomheder udenfor EU, med en netto-omsætning på mere end 150 mio. euro i EU og med mindst et datterselskab eller en filial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.

ESG-rapportering skal foregå i henhold til de oplysningskrav og datapunkter, som er angivet i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (de såkaldte ESRS-standarder, som nu også er vedtaget). Heri findes 84 oplysningskrav og 1144 datapunkter. Heldigvis er det ikke alle, der er obligatoriske at efterleve i ESG-rapporteringen, men man skal rapportere på de for virksomheden væsentligste ESG-emner (IRO – Impact, Risks, Opportunities). Dem finder man frem til i en tilrettelagt proces, hvor en dobbelt væsentlighedsvurdering er et grundelement.

Dammand Consult kan hjælpe din virksomhed med ESG-rapporteringen og indsamling af data hertil.

DAMMAND CONSULT
/ Kristian Dammand Nielsen
CVR: 45047490

Rådgiverforsikring i LB Erhverv, 
Police nr. 00076862
Krimsvej 23, 1., 2300 København S. info@dammandconsult.dk
+45 42776138

Persondatapolitik
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram