Virksomheder, der ønsker at forbedre sig bæredygtigt, har mange muligheder for at reducere deres negative påvirkning på mennesker, samfund, miljø, natur og klima. Men hvor skal man starte? Og hvordan sikrer man den bæredygtige virksomhedsudvikling?
Dammand Consult hjælper til med at udpege de aktiviteter, hvor der kan gøres mere for en bæredygtig virksomhedsdrift. Det kan være aktiviteter som for eksempel materialeforbrug, energiforbrug, affaldshåndtering, udledninger, produktionsprocesser, transport, underleverandørstyring, ansættelsesforhold, interessentdialog, ledelse, strategiudvikling og produktforbedringer.
Vi kalder det en 360 grader vurdering af virksomhedens aktiviteter, som kan have potentiale for en omgang bæredygtige forbedringer. Som oftest anvendes standarder og regler for ESG rapportering eller et af de to anerkendte ledelsessystemer (ISO 14001 og EMAS) til vurderingen, uden at der af den grund er en forventning om, at virksomheden skal implementere et ledelsessystem 100 % eller lade sig certificere officielt.
Kristian Dammand Nielsen har gennemgået kurser i miljøledelse, og han har i mange år arbejdet med at hjælpe virksomheder med deres bæredygtige virksomhedsudvikling.